KUNDEFEEDBACK

Vi arbejder altid for at gøre vores kunder glade og gør altid vores ypperste for at være de bedste i branchen. Vi bliver selvfølgelig rigtig glade, når det lykkedes gang på gang. Her kan du læse hvad vores kunder skriver om deres oplevelse med Nygammelt Køkken.

Kære Nygammelt

Hver dag glæder vi os over hvor pænt vores køkken er blevet efter det er blevet renoveret med nye låger og skuffer. Det er blevet præcis som vi havde forestillet os og arbejdet blev udført præcist og hurtigt og betjeningen i alle led var upåklagelig.

Blot dette og tak for det gode stykke arbejde, som vi håber at kunne glæde os over mange år fremover.

Frederikssund, kunde
Kære Nygammelt

Hjertelig tak for det smukke køkken som Deres to rare og hjælpsomme håndværkere har sat op hos mig. Jeg er snart 96 år, derfor dobbelt tak til alle dem der har haft med det at gøre, nu er det snart i orden igen, jeg tager lidt ad gangen.

Valby, kunde
Kære Nygammelt

Vores køkken er nu monteret og vi vil derfor sige tak for en meget fin behandling fra Jeres firma. Alt har bare fungeret og Jeres snedker har virkelig været sød og hjælpsom overfor os, han har udført et fremragende stykke arbejde. Vores køkken er så lyst og dejligt og vi fryder os over det hver dag. Vi er lykkelige over, at vi valgte Jer som leverandør.

København, kunde
Kære Nygammelt

Min kone og jeg er enige om, at I til fulde lever op til navnet ‘Nygammelt Køkken’.

Vores køkken er 29 år gammelt og var efterhånden ikke særlig elegant, selvom dets layout var perfekt til vores behov. Vores besøg hos Jer på Jyllingevej overbeviste os om, at den kvalitet, I kunne levere, ville leve op til vores forventninger, men vi var mere skeptiske overfor oplysningen om, at opsætningen af alle de nye låger og skuffer kun ville tage 1 dag. Vi havde for nylig oplevet, at vores naboer fik nyt køkken, og det var en operation der varede flere måneder, gav mange frustrationer og slutteligt en meget stor regning. Da vi skulle have i alt 31 nye låger af meget forskellige størrelser og 8 nye skuffer mente vi, at det var en operation, der ville tage flere dage, og det havde vi da indstillet os på.

Vi blev derfor meget imponerede, da snedkeren ankom – naturligvis til den aftalte tid – og straks oplyste, at det skulle han nok klare på en dag, og så gik han ellers i gang. Og han og I holdt ord. Det hele blev gjort på en dag, og kvaliteten både af lågerne, skufferne og snedkerens arbejde var helt i top, så på en dag fik vi et helt nyt køkken, som vi er meget tilfredse med og til en meget rimelig pris.

Vi anbefaler derfor Jeres firma til alle vores venner og bekendte, der har tanker om at få et nyt køkken.

Vedbæk, kunde
Kære Nygammelt

Har længe ville maile til jer for at fortælle, at vi er meget glade for jeres renovering af vores “grimme” 70’er køkken. Den 21. oktober 2009 kom jeres to meget professionelle og hurtige mænd og “fixede” vores køkken i løbet af 4 timer – vi var – og er stadig – meget imponerede over deres arbejde. Glæder os dagligt over det færdige resultat!

Hillerød, kunde
Kære medarbejdere i Nygammelt

I januar måned hjalp I os med at udskiftet vores 30 år gamle køkkenlåger i egetræ med nye lyse låger i ask. Endvidere blev vi beriget med 10 nye skuffer, der bare glider nemt ud og ind. Alt monteret med de nydeligste små messingknopper til håndtag. Endvidere fik vi nyt lyst køkkenbord med nedfældet vask.

Nu har vi arbejdet i dette herlige køkken i et par måneder, og vi synes, at I skal vide, at vi er meget glade for det. Vi er imponeret af, at alt dette kunne lade sig arrangere, uden at det overhovedet var besværligt eller gav nogen form for problemer, og at vi oplevede en stor servicebevidsthed og dygtighed fra den snedker, som foretog monteringen. Det vil vi gerne sige tak for. Endvidere kan vi fortælle, at vi anbefaler jer vidt og bredt for jeres måde at tackle et sådan projekt på. Vi håber, at det hen ad vejen vil give jer nogle nye kunder.

Endnu engang tak for samarbejdet.

Vanløse, kunde
Nygammelt Køkken

Tak for gavekort til Oslo båden. Vi havde slet ikke forventet at få tilsendt gavekort, men vi vil godt gøre brug af det.

Samtidig vil vi godt benytte lejligheden til at sige jer tak for en suveræn fin behandling lige fra vi besøgte jer på Jyllingevej til besøg for opmåling af jeres konsulent til montering af låger og skuffeskab. Alt passede nøjagtig og selve monteringen var helt perfekt. Det har været en fornøjelse at handle med jer.

København, kunde
Hejsa

Her 2 uger efter, at I klarede vores køkkenrenovering, synes vi lige, at vi vil udtrykke vores store glæde og tilfredshed med det udførte arbejde. Simpelthen professionelt hele vejen igennem.

WELTKLASSE.

Det er en daglig fornøjelse at arbejde i det nye køkken. Vi har rost firmaet til skyerne over for familie og venner og håber dermed ad den vej, at I kan få nogle flere kunder.

Fortsat god vind.

Ishøj, kunde
Det har virkelig været en glæde for mig at stifte bekendtskab med Nygammelt, og det har jeg ikke undladt at fortælle min bekendtskabskreds, som omfatter ret mange mennesker.

Såvel opmåling som tilbud på mit køkken var både godt og inspirerende, og den økonomiske side af sagen var helt ok. Den 23. august kom materialer og to utrolig professionelle håndværkere. Jeg var meget spændt på såvel farve og materialer som installering af elementerne, og jeg blev bare i løbet af dagen så glad for min beslutning om at benytte Nygammelt. Alt blev udført efter ønske, en enkelt låge var ikke efter mål, men den blev erstattet i næste omgang. Håndværkerne var fantastisk gode med nogle ekstra ideer, som jeg mener, jeg først var modtagelig for, da jeg så, hvor flot mit køkken blev.

Der var et par ting, som pludselig så slidte ud i mine øjne – det gjorde de ikke på opmålingstidspunktet – derfor er det blevet til en ekstrabestilling – takket være de gode håndværkere, som satte elementerne på plads.

Værløse, kunde
Kære firma.

Tusind tak for en yderst god service og professionalisme i forbindelse med mit nye køkken der blev leveret d. 16.4.2010. Jeg har kun rosende ord til de to håndværkere der var her. Omhyggelige og hjælpsomme. Jeg vil altid fremover omtale jer vidt og bredt med en stor anbefaling.

Smørum, kunde